Hvor meget strøm bruger et strygejern?

Strygejern strømforbrug — sammenligning af typer

Et strygejern har et højt effektforbrug på 1200-2400 W, men det samlede årsforbrug er relativt lavt, fordi det kun bruges i begrænsede perioder. Forbruget afhænger primært af typen og hvor ofte du stryger. Her er en oversigt:

Beregnet med 1 times strygning pr. uge (52 timer/år). Strygejernet cykler termostatisk, så det reelle forbrug er 50-70% af den angivne watt. Priser med Altid Energi 1,54 kr./kWh (DK1).

Dampstrygejern vs. tørt strygejern — hvad er mest effektivt?

Et dampstrygejern bruger ca. 50-80% mere strøm end et tørt strygejern, men det stryger også hurtigere og mere effektivt. I praksis opvejes det højere wattforbrug ofte af kortere strygetid:

Dampstationen er hurtigst og bruger omtrent det samme pr. plagg — men den koster mere i indkøb (1.500-4.000 kr. vs. 200-600 kr. for et dampstrygejern).

Strygejernets termostat — hvordan det påvirker forbruget

Et strygejern bruger ikke konstant den angivne watt. Termostaten tænder og slukker varmeelementet for at holde den indstillede temperatur. I praksis er strygejernet kun aktivt 50-70% af tiden:

• Lav temperatur (syntetisk): varmeelementet kører ca. 40-50% af tiden = 0,5-0,8 kWh reelt pr. time
• Medium (uld/silke): varmeelementet kører ca. 55-65% af tiden = 0,8-1,2 kWh reelt pr. time
• Høj temperatur (bomuld/linned): varmeelementet kører ca. 65-75% af tiden = 1,0-1,6 kWh reelt pr. time

Derfor er det billigere at stryge syntetiske stoffer end bomuld — både strømmæssigt og tidsmæssigt.

Dampglatter (steamer) som alternativ

En dampglatter (også kaldet steamer eller garment steamer) er et populært alternativ til det traditionelle strygejern. Den bruger typisk 1000-1800 W men opvarmer hurtigere og kræver ikke strygbræt:

• Fordele: hurtigere klar (30-60 sek.), nemmere for gardiner og jakkesæt, ingen risiko for blanke mærker
• Ulemper: fjerner ikke folder lige så effektivt som et strygejern, bruger mere vand
• Strømforbrug: typisk 0,05-0,10 kWh pr. plagg — omtrent det samme som et dampstrygejern

Strygejernets standby og auto-sluk

Moderne strygejern har typisk en auto-sluk-funktion, der automatisk afbryder varmeelementet efter en periode uden bevægelse. Det er både en sikkerhedsfunktion og en energibesparelse. Intervallerne varierer mellem modeller:

• Vandret (liggende): de fleste strygejern slukker efter 30 sekunder til 2 minutter, når de ligger fladt på strygebrættet uden bevægelse
• Lodret (stående): auto-sluk aktiveres typisk efter 5-8 minutter, når strygejernet står oprejst uden brug
• Dampstationer: mange modeller har en separat auto-sluk-timer på 8-10 minutter for hele stationen

Ældre strygejern uden auto-sluk udgør både en sikkerhedsrisiko og en energirisiko. Et glemt 2000 W strygejern, der kører i en time, bruger ca. 1,2-1,4 kWh = næsten 2 kr. Står det i flere timer, kan det koste 5-10 kr. og i værste fald forårsage brand. Har du et ældre strygejern uden auto-sluk, bør du overveje at opgradere — moderne modeller med auto-sluk koster fra 200-300 kr.

Hvad angår standby-forbrug: et strygejern bruger 0 W, når det er slukket eller stikket er trukket ud. Der er ingen elektronik der trækker strøm i standby, modsat f.eks. en tv eller gaming-pc. Så snart du trækker stikket, er forbruget nul.

Strygejern vs. andre apparater

Strygejernet har et højt wattforbrug, men det deler denne egenskab med flere andre husholdningsapparater. Fælles for dem alle er, at de kun bruges i korte perioder, hvilket holder det årlige forbrug lavt. Her er en sammenligning:

Alle fire apparater har til fælles, at de trækker meget strøm pr. minut, men bruges så kort tid ad gangen, at det årlige forbrug er beskedent. Strygejernet skiller sig ud ved at have den længste brugstid pr. gang, hvilket giver det højeste årsforbrug i gruppen. Til gengæld bruges det typisk kun 1-2 gange om ugen, mens en elkedel bruges dagligt.

6 tips til lavere strømforbrug ved strygning

1. Stryg mange stykker ad gangen — opvarmningen bruger mest strøm, fordi varmeelementet kører konstant de første 2-3 minutter. Stryger du kun én skjorte, bruger du næsten lige så meget strøm på opvarmning som på selve strygningen. Saml derfor altid en hel vaskeladning og stryg det hele på én gang.
2. Start med lav temperatur — stryg syntetiske stoffer først (lav varme), derefter uld og silke (medium), og afslut med bomuld og linned (høj varme). På den måde stiger temperaturen gradvist, og du undgår at bruge ekstra strøm på at opvarme og nedkøle gentagne gange. Det sparer typisk 10-15% strøm pr. strygning.
3. Brug tørretumblerens anti-krøl-program — de fleste moderne tørretumblere har et anti-krøl-program, der reducerer behovet for strygning markant. Tøj fra tørretumbleren er ofte så glat, at du kan springe strygningen helt over for hverdagstøj som t-shirts og bukser.
4. Hæng tøjet op straks — tøj der hænges op eller lægges på bøjler direkte fra vaskemaskinen tørrer med færre folder. Ryst hvert stykke tøj ud, inden du hænger det op. Det kan reducere strygetiden med 30-50% og dermed spare tilsvarende på strømmen.
5. Sluk strygejernet 5 min. før du er færdig — restvarmen i sålpladen er tilstrækkelig til at stryge de sidste 2-3 stykker tøj. Over et år sparer det ca. 5-10 kWh, fordi du undgår den mest energikrævende fase, hvor termostaten holder temperaturen oppe.
6. Skift til det billigste elselskab — med et årsforbrug på 50-150 kWh gør elprisen en forskel. Hos Altid Energi til 1,54 kr./kWh koster strygning 77-231 kr./år, mens det hos et dyrt elselskab kan koste over 300 kr.

Strygejern og det samlede elforbrug

Strygejernet er ikke en stor strømsluger i det samlede regnskab — det udgør typisk 1-3% af husstands forbrug. Til sammenligning bruger tørretumbleren 3-5 gange så meget. Se alle apparaters forbrug i vores strømforbrug-oversigt.

Sammenlign elselskaber i vores komplette oversigt, og se hvornår strømmen er billigst i løbet af døgnet.